Crossnyt.dk logo

Årets Klub i DMU

På Danmarks Motor Unions repræsentantskabsmøde i weekenden havde Herning Motocross klub den store fornøjelse at blive kåret som Årets klub 2 gange: I Motocross og i hele DMU.

Formand Tove Ølgaard siger:

- De 4 sportskommissioner vælger hver en klub, som hædres med et indgraveret sølvfad, og af de 4 klubber vælger hovedbestyrelsen 1, som hædres med en check på 5.000 kr.

Klippet herunder indeholder det meste af Asgers tale ved overrækkelsen af motocross-fadet, og som I kan høre, er det en hæder, der tilfalder hele klubben, da den gives for en samlet bedømmelse af alt det, der er opnået gennem flere år, hvor vi har optimeret på alle områder – og ikke mindst for 25 års samarbejde med Lars Green omkring Supercross.

De 5.000 kr skal selvfølgelig bruges til noget, vi alle kan have glæde af; det kunne f.eks være flere bord-bænkesæt, starten på en legeplads, basketball-kurve . . . Hvis du har en god ide, så send en mail til formand@hems-cross.dk.
TAK til alle i Herning Motocross for en fantastisk indsats og TAK til DMU for påskønnelsen, lyder det fra formanden og tillykke skal lyde fra Crossnyt.

se videoen Tove omtaler her

hems.JPG