Crossnyt.dk logo

Årets overraskelse tog den hele vejen.

Andreas Kristensen Falden #275 lykkedes i år med at hive en bronzemedalje i MX1 i hus.

Efter en stabil start på sæsonen til den første afdeling i Randers med en 5. Plads kom han med et godt forarbejde til hans hjemmebane på Hedeland. Selvom hans force er på hårdbane, overraskede han alligevel mange og kørte en flot 3. Plads hjem på dagen.

Så kom turen til Mors hvor Andreas kørte en samlet 5. Plads hjem. Herefter lå han på en samlet 3. Plads i mesterskabet som skulle forsvares på Dall. Dagen blev en mudret en af slagsen, men Andreas kørte klogt og stabilt og beholdt sin placering i det samlede mesterskab.

Søndag stod den store finale på Nisseringen i Næstved, hvor 3. Pladsen skulle forsvares med alt hvad den kunne trække. Andreas kørte to rigtig flotte og stabile heat uden store fejl, som betød at han sidst på dagen kunne stå på skamlen med en bronzemedalje om halsen.

En stor tak skal der lyde til folkene bag Andreas; GM Motor, Jan og Sebastian, MX-Shop, Morten og Britta, forældre og venner.

Tillykke til Andreas!

C9BA58EB-CE41-43B3-A947-A54F81636F4D.jpeg