Crossnyt.dk logo

40 kørere til start – I ALT

Startlisten til weekendens Grand Prix i Indonesien er ufattelig kort. Kun 40 kørere fordelt på begge klasser er til start!

Der behøver absolut ikke være fuld bom for at et motocross løb kan være spændende, men med kun 18 MXGP kørere og 22 MX2 kørere til start i weekenden, ser det ærligt talt lidt skidt ud for VM serien.

Der er 20 VM afdelinger plus Motocross of Nations på kalenderen. Heraf er 4 oversøiske og et enkelt i Tyrkiet.

Det er voldsomt store udgifter for de forskellige kørere og Teams, og der er tilsyneladende også kun få af dem der har midlerne til at køre dem alle.

Hele systemet med, hvem der har opnået anciennitet til fragt hjælp osv. er indviklet, men er også samtidigt med til, at de største teams forsætter med at deltage i de mange dyre VM afdelinger.

Der er ikke noget galt i, at en promotor tjener penge. Men spørgsmålet er nok, om det nærmer sig rovdrift på de få kørere som prøver at slå igennem, og ikke mindst på EM kørerne, som sjældent får ret gode forhold at køre under.

Tidsplanen for weekenden på www.mxgp-tv.com ser således ud:

Lørdag:
06:00 Studio show
09:15 MX2 RAM Qualifying
10:00 MXGP RAM Qualifying

Søndag:
06:00 MX2 Race 1
07:00 MXGP Race 1
09:00 MX2 Race 2
10:00 MXGP Race 2

Se deltagerliste på foto.

startliste.jpg