Crossnyt.dk logo

#508 blev DM 8’er

For Nicolai Damsgaard blev 2020 sæsonen lidt mere speciel end den gjorde for alle os andre, da han oven i Corona-situationen blev ramt af flere uheldigheder.

- Det har ikke været den sjoveste sæson. Jeg startede ud med at få kørt lidt i Italien og følte mig godt tilpas på den nye 2020 Yamaha, men så væltede jeg og brækkede bækkenet efter cirka 8 timers kørsel. Der tænkte jeg, at så var den sæson slut, da lægerne sagde det skulle tage tre måneder, siger Damsgaard om hans lidt specielle optakt.

Men efter den start kom Corona ind i billedet og Damsgaard øjnede en mulighed for, at han alligevel kunne blive klar til der skulle køres DM efter de nye datoer.

- Jeg nåede at komme i gang og få kørt ca. 15 timer, og da udmeldingen om de nye DM datoer kom, skruede jeg træningsvolumen på crosseren lidt op, men så fik jeg motor problemer. Det tog lidt over 1 måned at få det fikset, så ugen før første DM fik jeg en motor og kunne komme ud og køre lidt. Så det var ikke de bedste forberedelser, og man følte sig ikke super motiveret når det var gået som det var op til… og man vidste man var 100 timer bagud, siger Damsgaard.

Damsgaard var alligevel indstillet på at få det bedste ud af situationen. Ikke mindst for at give lidt tilbage til dem der altid står bag ham.

- Jeg ville gøre midt bedste med de timer jeg havde fået, da Henrik Møller og Morten Madsen fra WestcoatMX og PSEparts har lagt meget arbejde i at hjælpe mig i 2020. Første afdeling går over al forventning! Med dårlig kørsel og armpump blev det alligevel til en 6. plads. Anden afdeling gik det endnu være. Jeg døjede med at finde et flow hele dagen og kørte for langsomt, fik for meget armpump - som jeg er begyndt at døje mere og mere med - og det ene heat havde jeg kun 131 i avg puls, så man kunne tydligt se, at jeg ikke kunne presse den på crosseren. Det var meget frustrerende, så jeg endte som nr. 8 i DM 2020, da sæsonens sidste afdeling blev aflyst. En meget mærkelig sæson men det var ens for alle. En kæmpe tak skal der lyde til Henrik Møller og Morten Madsen for den store indsats og PSEPARTS og M2sportlab, slutter Nicolai Damsgaard.

damsgaard.jpg