Nichlas er blevet godt klædt på til den kommende sæson, fra top til tå, i form af tøj fra SEVEN, 6D hjelm, Eks-brand briller og Gaerne støvler. Nichlas der er fire gange Dansk mester i MX1 og MX2, vil igennem sæsonen, blandt andet bruge sine kræfter på at komme helt tæt på Team A-Racings medlemmer, igennem træningsforløb, noget A-Racing ser meget frem til. Det er ingen tvivl om at det bliver en spændende sæson med Nichlas tilknyttet som træningspartner for A-Racings unge team, hvor han kan bidrage til teamets udvikling og den holdånd vi søger i en ellers individuel sportsgren.
Team A-Racing er et forholdsvis nyt team, der først så dagens lys i sæson 2020. Selvom teamet er nyt, er A-Racing en veletableret forhandler. A-Racing og teamchef Anders Dahlgaard, glæder sig til at følge Nichlas i den kommende sæson, hvor samarbejdet uden tvivl vil bidrage til den gode udvikling det unge team allerede er i gang med.