Crossnyt.dk logo

AiM Solo 2 laptimer medvirkende til DM

Solo 2 er anden generation af AiM’s succesfulde Solo laptimer. Den bygger videre på de egenskaber der kendetegner den første Solo. Nem betjening, utrolig præcision samt masser af brugbart data, det er opskriften på den bedste laptimer. I weekenden fik den også en del af æren for et dansk mesterskab.

Magnus Øriis vandt DM B i MX 1 klassen og havde inden den sidste DM afdeling tror gavn af AIM laptimeren.

- I dagene op til DMet i Hedeland trænede vi med AIM laptimeren. Den hjalp bla. med at finde de rigtige linjer. Der var 3 sving, hvor vi fandt et sekund i hvert sving, det er jo ca. 40 sekunder på et heat, lyder det fra Magnus der gik ind og analyserede, hvor han kunne hente tid henne.

Mere om Solo 2.

Omgangstider tages ved hjælp GPS position, faktisk både GPS og GLONASS hvilket ofte sikrer signal fra mere end 20 satellitter. Koordinaterne fra målstregen gemmes i en database i laptimeren. Hvis man ikke tidligere har kørt på banen, registrerer laptimeren efter få omgange banens layout og tager automatisk tider. Efter endt kørsel kan man selv indstille hvor man ønsker målstregen og tildele banen et navn. AiM har også en omfattende database af baner, der er dog indtil videre begrænset udvalg af MX baner.

Udover at vise omgangstider under og efter kørsel, så kan Solo 2 også forudsige din omgangstid, sving for sving, med den bedste omgang som reference. Dette kan vises både som tal på displayet, men også med farver på de 10 indbyggede LED’er.

Der er udviklet 2 holdere til Motocross, der sikrer at laptimeren dels sidder godt for køreren, men også at den er beskyttet i tilfælde af styrt. Laptimeren er robust bygget til Motorsport og tåler også vand.

Hvis man ønsker at analysere sin kørsel dybere, har man rig mulighed for det med den gratis medfølgende analyse software. Data hentes ud trådløst via WiFi. En eller flere kørere kan sammenligne deres omgange og se nøjagtigt hvor og hvorfor en omgang er hurtigere end en anden. Både hastighed, bremsepunkter og ideallinjer kan sammenlignes.

Med venlig hilsen.

Kenneth Jakobsen

KJ Racing – www.AIM-Racing.dk

barpad-solo2-2018.jpg