Crossnyt.dk logo

Anden omgang i ringen - Kaduuz Racing (1)

Foråret er over os - med lidt af hvert i sin ransel. Sol, blæst og svingende temperaturer, men hvad betyder det, når blot man har noget spektakulært at se frem til? DM i motocross har fået en ekstra afdeling, og det betyder, at vi allerede skal til at glæde os til anden gang løjer på banen! Kaduuz Racing startede DM i Næstved i fin stil, og skønt felterne måske er stærkere end de har været i lang tid, så gik hele banden på med krum hals.

Rasmus Johansen var helt oppe at føre i Næstved, og den slags giver blot blod på tanden - især for en der er så erfaren i klassen som Rasmus. Han startede med at køre med om toppladserne, og det håber den stærke fynbo at gøre igen, når banen i Randers venter på søndag. Han vil i hvert fald gøre sit bedste.

Thomas Rasmussen er en fornøjelse at følge, som en af de måske mest ukuelige og hårdtarbejdende kørere i feltet. Et par dage havde han på sin helt redesignede Suzuki RM-Z250, og alligevel kæmpede han med om pladser i top 10. Det viser noget om Thomas' karakter - og den nye motorcykel. Hvad ser vi fra ham i Randers? Jonas Alex Olsen har forsøgt at oppe sin træning hen over vinteren, og vi så resultatet i Næstved.

Jonas rejste sig fra frustrationerne, der har forfulgt ham de seneste sæsoner, og blandede sig i feltets bedste halvdel. Vi glæder os til at støtte ham i Randers.

På søndag går det løs til anden afdeling af årets DM i motocross, og som altid kommer de gæve gule gutter, for at tage fat hvor de slap - med ambitionen om, at give publikum et show at snakke om, på vej hjem i bilen. Foto: Louise Jensen-Petersen  

58842296_2135171096580050_63254903945953280_n.jpg