Crossnyt.dk logo

Dam skal køre VM på Honda med lokalt samarbejde

Line Dam fra Randers Motor Sport går en spændende sæson i møde, hvor hun udover VM også skal køre A DM i MX 2 klassen.

Det bliver et samarbejde med den lokale motocross forhandler Harrys Motorservice og Honda Danmark.

Line fortæller:

- 2018 er så småt ved at være på plads for mit vedkommende. Det bliver en spændende sæson, som jeg glæder mig meget til, fortæller en glad Line.

- Jeg fortsætter samarbejdet med Honda Danmark og Harrys Motorservice, hvilket jeg er rigtig glad for, da de har hjulpet mig rigtig meget igennem de sidste par sæsoner. Jeg har været rigtig glad for at køre på hondaen, og glæder mig rigtig meget til at prøve den nye model, siger Line, der i den grad går en travl tid i møde.

- Jeg skal i 2018 køre alle afdelinger af VM, derudover har vi valgt at prøve noget nyt og er derfor rykket op i A MX 2, hvor jeg vil være at finde til de afdelinger af DM A, der ikke falder sammen med VM. Umiddelbart er der også to afdelinger af VM, der falder sammen med dame DM, så om jeg kører de andre afdelinger er endnu uvist, fortæller Line.


Dam skal køre VM på Honda med lokalt samarbejde