Crossnyt.dk logo

Danskere i Jyske Bank BOXEN – Jakob Kjær Nielsen!

December skrider frem, og der er nu under 60 dage til Supercross Herning 2023! Det ville vi lige fejre med at bekræfte endnu en dansker fra startlisten – en debutant denne gang! Men det til trods, så er det en af Danmarks absolut mest karismatiske, seværdige, erfarne og flamboyante kørere, vi får at se for første gang i Jyske Bank BOXEN! Jakob Kjær Nielsen har været en del af den absolutte top de seneste mange sæsoner udendørs, og han er ALTID klar til at gøre hvad der skal til, når det bliver intenst!

Jakob Kjær Nielsen: “Jeg glæder mig, og jeg er helt vildt spændt på at prøve Herning Supercross. Det er noget jeg aldrig har prøvet før. Jeg har været der som tilskuer en del gange, og stemningen er jo rigtig fed. Men løbet er samtidig også meget intenst. Lige noget for mig! Jeg glæder mig mest til ræset, det er der ingen tvivl om. Men samtidig glæder jeg mig til at prøve stemningen derinde. Folk skal komme og se i Herning, fordi det altid er underholdende. Samtidig har jeg hørt der er rekordmange danskere på startlisten, så de skal da heppes hele vejen rundt på banen!”