I 65cc klassen kvalificerer de 18 bedste sig fra 2 grupper direkte til de pointgivende heats, mens det i 85cc er de 12 bedste fra 3 grupper og i 125cc de 18 bedste fra 2 grupper. Derefter går der 4 kørere videre fra sidste chance heatene i alle klasser.
I 65cc er både Willads Gordon (som nr. 12 i sin gruppe) og Lucas Taylor (som nr. 15 i sin gruppe) direkte videre til de pointgivende heats.
I 85cc blev Søren Winther nr. 2 i sin gruppe, mens Casey Karstrøm blev nr. 3 i sin gruppe og Storm Maymann nr. 6 i sin gruppe, så de er alle direkte videre.
Bertram Thorius var I sidste chance heatet, hvor han desværre ikke gik med videre.
I 125cc er danskerne Emil Lodal, Frederik Stampe, Jacob Bloch og Emil Gordon alle i sidste chance heatet, som først køres kl. 18.40. Du kan følge dem via Speedhive og vi opdaterer herunder.
Opdatering: Jacob Bloch gik videre fra sidste chance med en 2. plads!