Alex Porsing: ”Selvfølgelig glæder jeg mig til at være tilbage i Jyske Bank Boxen. Der er bare ikke rigtig noget sted ligesom der. Jeg håber virkelig publikum er klar, og klar på at få en kæmpe fest op at stå! Jeg kommer til at have noget helt nyt med til jer i år. Jeg har som den første i verden, fået bygget en rampe der gør at man kommer højere end nogen har været før i Danmark. Det kan lyde voldsomt, men det giver det hele noget ekstra. Man får længere tid i luften - bedre tid til at lave sine tricks, og det højner sikkerheden i sporten, som jeg er stor fortaler for. Det bliver Danmarks højeste motorcykelspring, nogensinde, så jeg er stolt af at være den der tager det med ind i Boxen. Desuden springer jeg til den almindelige størrelse airbag, så det bliver også spektakulært at se – og gør at man lige skal fokusere. Det kommer til at se vildt ud. I forhold til et frontflip, er det noget mere teknisk, og jeg glæder mig til at vise den side af FMX også. Så jeg håber selvfølgelig der kommer til at være mange øjne på det. Også inden for crossverdenen. Så det kan være med til at fremme sporten og være med til at udvikle den. Og tage den helt nye veje, så FMX kan vokse sig større i Danmark.”