Kim endte med at vinde det rent danske heat den ene dag i år på sin 2-takter, men missede at komme i finalen – så han er stadig sulten til den kommende version!
Jeg har ikke som sådan nogle mål for weekenden. Sidste år vandt jeg danskerheatet om lørdagen, men jeg formåede ikke at komme i finalen. Hvis alt spiller, og jeg føler mig godt tilpas, burde en finaleplads være mulig, men vi får se.
Mine bedste minder fra Herning gennem tiderne? Årh, jeg har mange fede minder. 2009 i den runde hal var første år, med mange nerver. I 2012-2013 husker jeg nogle fede heat i Jyske Bank BOXEN. Og så i 2022, da jeg kørte mig i finalen, i hvad jeg egentlig havde udset mig som sidste gang i Herning. Det var også rigtig fedt. Danskerheatet lørdag aften i 2024 på 2-takteren var også virkelig fedt. Så der er mange at tage af.”