Crossnyt.dk logo

Danskernes dag 1 i England

Matterly Basin viste sig fra sin svære side på førstedagen ved VM og EM i England i dag, hvor Thomas Kjer Olsen og Mikkel Haarup fik kørt kval-heat og Nicolai Skovbjerg kørte første EMX-125 heat.

Mikkel Haarup fik den værst tænkelige start da han i kvalheatets første sving slog et slag med maskinen og måtte en tur i jorden. Men som vanligt var Haarup hurtigt oppe og jagte de gode placeringer. Desværre så det ud til, at han kiksede et gear senere og senere igen måtte udgå med tekniske problemer. Derfor blev han noteret som nr. 23.

I MXGP klassen havde Thomas Kjer Olsen et ret stabilt kval-heat, hvor han kørte en 12. plads hjem, uden de helt store udskejelser.

I EMX-125 klassen lagde Nicolai Skovbjerg rigtigt flot fra land i den gode halvdel af feltet, men måtte på anden omgang se sig selv som næsten sidste efter et uheld. Da han derefter var på vej op i heatet måtte han desværre udgå og blev nr. 35 efter 5 kørte omgange.

Foto: Ray Archer