Crossnyt.dk logo

Dehnhardt forbereder sig på en sæson uden skader.

Kasper Dehnhardt nåede at vi sine evner inden et styrt satte ham meget tilbage. Crossnyt har snakket med ham om hans første sæson på 125.

Kasper Dehnhardt:


- 2018 var mit første år på en 125 cc. Jeg var rigtigt godt tilpas på cyklen, og jeg fik kørt nogle gode resultater hjem i starten af sæsonen, fx lå jeg samlet 3’er i 125 Junior til DM-A. Men den endte dog lidt for tidligt, fortæller Kasper.

 

- Et styrt til en træning ødelagde meget, jeg brækkede mit venstre kraveben og min højre underarm to steder. Efter 12 ugers pause med genoptræning var jeg endelig ude at køre igen, men efter en uge på cyklen faldt jeg igen og brækkede mit venstre håndled, hvilket resulterede i en 8 ugers pause, fortæller Kasper der resten af 2018 bare har prøvet at komme op på samme niveau som før skaderne.

 

Trods skaderne ser han frem til 2018.

- Jeg ser meget frem til 2019, og jeg glæder mig til at køre med i DM-A B Junior 125, SM B 125 og B-DM MX2, Jeg vil gøre mit bedste, og jeg ser meget frem til mit nye samarbejde med nr-service Racing team, som jeg er meget glad for at være blevet en del af, slutter den unge KTM kører.

33716E86-EB99-4512-A2FA-5E702BC306B6.jpeg