Crossnyt.dk logo

Dehnhardt havde forhåbning om top 3

Kasper Dehnhardt er den bedste i 125 klassen det fandt vi ud af på Honda Park han selv havde ikke forventning om 2 heat sejre.

- Jeg gik ind til dagen med en tanke om, at jeg ville være i top 3. Jeg startede ud med en gang havregryn og en flaske vand til morgenmad, mens jeg kørte banen igennem i mit hoved, lyder det fra Kasper.


- Jeg kørte tidskval, hvor jeg blev 2’er, hvilket jeg var fint tilfreds med. I 1. Heat fik jeg en dårlig start og var ca. 10’er i første sving. Derefter begyndte jeg at arbejde mig op igennem feltet. Efter 1. omgang lå jeg 3’er. Og efter 2. Omgang lå jeg 1’er. Efter 5. Omgang så jeg på pit boardet, at jeg havde et mellemrum på 10 sek til 2. Pladsen. Derefter kørte jeg den bare sikkert og stabilt hjem, lyder det fra Dehnhardt.


- I 2. Heat havde jeg en endnu værre start og var ca. 15’er i første sving. Så måtte jeg jo bare begynde at arbejde mig op igennem feltet igen. Efter 1. Omgang lå jeg 4’er og efter 2. Omgang lå jeg 3’er. På min 3. Omgang lavede jeg overhalingen til 2. pladsen på Mads Vestergaard, hvorefter han ved et uheld kom til at ramme ind i mig bagfra, så jeg styrtede og røg ned på en 6. Plads (No hard feelings). Derefter satte jeg mig bare op på maskinen og begyndte på at arbejde mig deropad igen. Og på 6. Omgang lavede jeg overhalingen til 1. Pladsen, hvorefter jeg lavede et lille hul, og så kunne jeg derfra køre den sikkert hjem. Det var helt klart en rigtigt fed dag, og banen var super fed, men jeg havde helt klart ikke regnet med at jeg ville være så godt kørende, slutter Kasper.

263668CA-36F8-4D9A-BF33-658653D89832.jpeg