Crossnyt.dk logo

Dehnhardt snart klar igen

Kasper Dehnhardt befinder sig lige nu i en planlagt pause, hvor den ene arm skulle opereres. Vi snakkede med Kasper.

- Jeg har fået opereret 2 skinner ud af min højre underarm, som jeg fik sat i, da jeg brækkede begge knoglerne i underarmen tilbage i 2018. Jeg valgte at få dem opereret ud fordi de irriterede mig og gjorde ondt, når jeg var ude at køre, og når jeg trænede armen, fortæller Kasper, der glæder sig til at kunne køre igen.

 

- Det er godt 4 uger siden jeg fik dem opereret ud, og jeg satser på at være ude at køre igen om et par uger. Angående mine forberedelser til 2020, så er jeg først og fremmest glad for at kunne fortsætte samarbejdet med NR-Service. Støtten fra teamet har i 2019 været rigtigt god og helt klart været en stor succesfaktorer i i mine resultater hen over sæsonen, så jeg er rigtigt glad for at kunne fortsætte samarbejdet i 2020, fortæller en glad Kasper, der skifter maskine.

 

- Angående kørsel har jeg Indtil videre haft en rigtigt fornuftig fart på 250’eren, og jeg har ikke haft de helt store problemer med at omstille mig fra 2-takt til 4-takt. Det er dog lidt hårdere at køre en 250’er end en 125’er, så resten af vinter og forårs forberedelserne kommer for mig til at handle om at komme i bedre form, slutter den unge kører.

57387413_1249997665150074_1768689187717906432_n.jpg