Crossnyt.dk logo

Den mest vindende i dansk motocross

Søren B Mortensen er den mest vindende målt på danske mesterskaber i senior klassen 12 stk. læg dertil flere mesterskaber i junior klassen. Hvordan husker han selv tiden fra dengang.

- Det var en fantastisk tid, hvor jeg specielt husker, at jeg som yngre kom op mod kongen Arne Lodal, der var danskmester fra 75 til 79, inden Søren fik styr på ham.


- Dengang var sporten delt i 2 på Sjælland og i Jylland - enten holdt man med Arne Lodal eller Søren B Mortensen. Jeg tænkte ikke så meget på det selv, men hørte det tit fra mine kammerater. Jeg var lidt ligeglad, jeg ville bare køre race. Arne var en gentleman 100 procent reel, han lavede aldrig julenumre med en. Han klarede sig også godt i udlandet, så ville man noget på topplan, var det ham man skulle have fat i. Der har aldrig været et ondt ord i mellem os, selv om vi dæleme har kørt tæt i rigtig mange heat og mange gange i 40 min, husker Søren.

- Arne lærte mig, da jeg kom op mod ham, så skulle du være klar og forberedt 100 procent for det var han ellers åd han dig, og du viste han var altid klar, griner Søren.

- Jeg husker også man kunne dengang ikke læse så meget om hinanden - om hvor de forskellige havde været henne eller noget som i dag på facebook, man skulle bare sørge for man selv var 100 procent klar. Man havde altid de vildeste nerver på, når så vi mødte hinanden for første gang om foråret, det var fascinerende husker Søren, der vandt DM i 1980 efter 6 år med Arnes dominans. Søren vandt derefter fra 1980 til 1985 i 500 klassen og igen i 93. Fra 85 til 88 i 250 klassen og igen fra 90 til 91.

- Kom forbi Speedy en dag så skal du få historier, så byder jeg på mit glans nummer jæger gryde, så skal du nok låne sofaen bagefter, men det gør ikke noget, griner Søren, der altid er god for en historie eller 2 og i dejligt humør, når snakken falder på gamle dag.

Nedenfor 3 link, hvor der på et tidspunkt blevet lavet en video om Søren, der klarede sig godt i VM tilbage i 80erne.

 

Billede Søren B. Morten nr. 1 og Arne Lodal nr. 2 lånt af DMUSPORT. To af dansk Motocross’ allerstørste navne i nærkamp i 1981. Med nr. 2 ses Arne Lodal, Næstved Motor Klub på Yamaha og med nr. 1 Søren B Mortensen, Aarhus Motor Klub på KTM. De to har til sammen 18 DM-titler – Arne har 6 og Søren er med sine 12 titler den mest vindende i dansk Motocross historie. Hertil har begge et utal af juniormesterskaber.


https://www.youtube.com/watch?v=l9umRKR8ghU

 

https://www.youtube.com/user/CROSSNYTdotDK

 

https://www.youtube.com/watch?v=CQ_aCLsvycY&t=99s

 

 

3-5.jpg