Crossnyt.dk logo

Det er mig der bestemmer

Sådan lyder det, når man spørger Tobias Caprani om hans comeback til sporten.

- Jeg var kørt træt i motocross, måske mere det her med, der ikke var plads til andet - alt havde drejet som om motocross hele mit liv. Man gjorde til sidst alting af pligt, ikke af lyst til sidst. Nu har jeg været en del i byen den senere tid og fået lysten tilbage til motocross, så nu skal det prøves, men med det i mente, jeg ikke ender samme sted igen. Jeg skal have styringen over, hvad der skal ske i 2024.


Tobias skal køre Fantic 450 for JJ Motorcykler og i gang med at forberede sig.


- Jeg elsker at træne alt det fysiske, så der er kroppen faktisk fin nok, nu skal jeg bare have lidt kørsel og følelsen tilbage igen. 450eren er en fin maskine for mig at køre på min teknik, har altid været fin, og jeg har rimelig nemt ved at køre på den. Nu skal sæsonen bare planlægges, fortæller Tobias, men hvad skal han køre.


- Jeg vil gerne prøve nogle DMer, og hvad der ellers føles rigtigt både i Danmark og udlandet udelukker ikke noget følelsen skal være der, fortæller Tobias, men hvad kan vi så forvente. 


- Det er svært at sige, for det er ikke fordi, jeg ikke er seriøs, men det er vigtigt, jeg har det sjovt og er i kontrol med, hvad der skal ske, fortæller Tobias. 


Han tror også at den tilgang måske bare gør ham bedre, det skal være lysten, der driver værket og så ser vi ham til Herning Supercross i 2024.


- Ja det skal prøves her til vinter. Jeg skal køre i Herning til SX, men også sidst i januar i Holland i Goes for at pudse supercross formen af, slutter Tobias Caprani, der melder sig ind i eliten af dansk motocross igen. 

370314384_1718479751960666_4225052564915265147_n.jpg