Crossnyt.dk logo

Det har været en øv sæson

Alle havde en forventning om Jakob Kjær Nielsen ville dyste til det sidste med Mathias Jørgensen om det danske mesterskab i MX 2 klassen. Det med rette da Jakob de sidste år virkelig har lagt på sit niveau. Desværre blev det ikke en sæson, der bliver husket tilbage på for resultaterne. Helt spildt har det nu ikke været, mener Jakob.

 - 2018 har ikke været året som vi arbejdede så målrettet for, at det skulle være. Med dumme beslutninger og lidt uheld er forklaringen, mener Jakob som også har lært af sæsonen.

- Jeg lærte en masse denne sæson. Jeg kom ud og oplevede en masse, har fået en masse nye venner. Det er derfor heller ikke kun dårlige ting, som jeg kan tage med mig til sæsonen 2019.

- Jeg har styr på de fleste ting til sæson 2019. Som jeg glæder mig helt vildt, til bliver skudt i gang, lyder det fra Jakob, der ikke er meget for at fortælle om målsætningen.

- Målsætning den vil jeg helst ikke sætte, da jeg ingen ide har om, hvor i feltet jeg ligger på en 450er. En top 5-7 stykker, det første år vil jeg mene er okay realistisk. Søren B og Simon Wulff vil hvert fald sørge for, at min form og kørsel er helt tip top, lyder det fra Jakob Kjær Nielsen, der bliver spændende at følge i MX 1.

jkn2.JPG