Crossnyt.dk logo

Emil kigger på en flot sæson

Landstræner Emil Larsen er glad for 2018 sæsonen, men er også i fuld gang med at planlægge 2019 sæsonen. Crossnyt har snakket med ham.

Emil kommer med svar på, hvad der har været godt, men også hvad der ikke har fungeret i år.

-  Sæson 2018 har været endnu en god og flot sæson for de danske kørere, som altid er der op og nedture. Op og nedture er uundgåeligt, det som vi arbejder med er, hvordan vi takler dem og ser dette som et led i processen i at blive rigtig god. Du spørger om jeg har været skuffet, jeg har bestemt intet at være skuffet over, det vigtigste for mig er at se en udvikling fra årets start til sæsonen er slut. De gode resultater er selvfølgelige altid noget vi glæder os over, men det er ligeså meget indsatsten og det arbejde, der ligges i få det til at lykkes fra alle, kørere, forældre, mekanikere og hjælpere, der har den store betydning fra min side, lyder det fra landstræneren, der er i fuld gang med 2019 sæsonen.

- Forberedelser til sæson 2019 er allerede i gang, og her arbejder vi på at alle vil blive fysisk + mentalt stærkere, det tror jeg på vil kunne rykke dem et skridt nærmere deres mål. MX træningen skal selvfølgelig fylde mest, men de andre ting skal ses som et nødvendigt supplement for at lykkes i sidste ende - lyder det fra Emil, der mener vi i Danmark har gode muligheder for at lykkedes.

- Jeg synes at vi har god brede, og tror på at alle vil gå hele vejen. Jeg tror helt sikkert på at der sidder mange unge drenge og piger og drømmer om at blive den næste Thomas Kjer, og hvis de har drømmen så tror jeg på at målet er muligt. Det som alle de unge skal have fokus på er indsatsen og processen i at blive dygtig, og ikke så meget på her on nu resultatet, slutter Emil Larsen.

 

20994316_10154689967066990_547293330752105507_n.jpg