Crossnyt.dk logo

En snak med Laura Raunkjær

Efter det i sidste uge kom frem, at Laura Raunkjær skal køre for JØ Honda Racing, fik vi en snak med hende omkring den kommende sæson, og et spændende VM samarbejde med et yderst erfarent team.

Udover at skulle køre for JØ Honda Racing, så skal Raunkjær køre VM for SYE Racing Team 423, som ejes af Larissa Papenmeier og hun er ikke hvem som helst.Larissa Papenmeier har 8 VM medaljer (nr. 2 & 3), 7 GP sejre og har kørt 88 GP WMX løb, så der følger en hel del erfarring med iaftale for Laura Raunkjær.

- I 2023 da jeg var i Tyrkiet og køre VM, blev min crosser transporteret af nogle af vores tyske venner, hvor Larissa Papenmeier også havde hendes ting med. Jeg har derefter haft en del kontakt med hende og dermed er muligheden opstået, for at jeg kunne blive en del af hendes team, fortæller Raunkjær om det nye VM samarbejde.

Hun håber også at samarbejdet med SYE Racing Team 423 kan medvirke til at løfte hende til næste niveau.

- Til VM har jeg er mål om at forbedre mit resultat fra i år, hvor jeg blev nr. 17 og til EM går jeg efter samlet podie, siger Raunkjær.

WMX EM kalenderen er ikke kommet endnu, men det ligger i kortene, at der bliver en afdeling i Danmark igen i år, så det kan forhåbentligt være med til at give en lille hjemmebanefordel.

Men hvis kalenderen tillader det, skal der køres mere end VM og EM på det røde lyn fra JØ.

- Mine planer for 2025 er, at køre fuld VM og EM. Alt efter hvordan kalenderen passer ind skal jeg også køre DM og DMV Ladies cup, og hvad der ellers ligger af løb herhjemme.

DMV Ladies cup er det uofficielle Nordtyske mesterskab, der før har fostret dansk succes.

Der er ingen tvivl om, at Laura Raunkjær går efter at tage det så langt som midlerne rækker i 2025, og her er der stadigvæk lidt ting der skal på plads ind sæsonen går i gang.

LauraRaunkjær.jpg (1)