Crossnyt.dk logo

En weekend der gav mod på mere ADAC

Frederik Stampe er en ung gut med mod på fremtiden og har som mange andre fået ødelagt løb osv. pga. corona. Sidste weekend var han sammen med andre danskere til ADAC og beretter derfra inden weekenden igen byder på ADAC.

- I sidste weekend kørte jeg første afdeling af ADAC Junior cup 85 i Bielsten i Tyskland. Jeg snuste lidt til ADAC sidste år med et enkelt løb i Tensfeld, men deltagerlisten til det løb var præget af corona situationen i 2020, og derfor kan man sige at løbet i Bielstein var mit første rigtige ADAC løb. Der har været 320 ansøgere fra det meste af Europa til de 32 permanente startpladser i  85cc feltet, så konkurrencen er super hård. Men mine 12 år er jeg en af de yngste kørere i min klasse, så jeg havde inden løbet bestemt mig for at det vigtigste var at komme derned og gøre mit allerbedste, og hvis det blev til point, var det super godt, fortæller Frederik.

- Jeg havde aldrig kørt på banen i Beilsten før, det er meget kuperet og lidt snørklet, men også super fed. Jeg synes selv jeg kørte rigtigt hurtigt i kvalifikationen, men et kik på tavlen viste en 28. plads ud af 46, så der blev altså kørt rigtigt stærkt!

- I første heat fik jeg en udmærket start, og kørte mig op til en 15. plads som jeg holdt i nogle omgange. Der kom dog nogle rigtigt hurtige bagfra og på de to sidste omgange blev jeg presset tilbage på en 19. plads, men var stadig super tilfreds, fortæller Frederik.

- I 2. heat fik jeg en ret god start, og kørte mig igen op på en 15. plads. Denne gang havde jeg farten til at blive på 15. pladsen og blev egentlig ikke presset bagfra. Jeg styrter dog desværre på wuptierne lige efter mål og mine greb bliver bøjet helt rundt. Jeg kommer ret hurtigt op igen, men er allerede passeret af 6 kørere. Jeg laver så den fejl at køre over til hegnet ved rep zonen og min far laver så en fejl ved at række over hegnet og slå mine greb på plads. Det må man ikke, så jeg bliver diskvalificeret, hvilket er fair nok. Jeg var alligevel uden for point og med to omgange tilbage og greb der sad forkert, var der ikke meget at gøre.

- Jeg er super tilfreds med mit første ADAC, det var et super fedt løb med masser af konkurrence, og jeg glæder mig rigtigt meget til næste afdeling i Tensfeld, og til mere super fed race, lød det fra Frederik der heldigvis har mod på mere.

IMG-4417.jpg