Crossnyt.dk logo

Et år hvor Oliver har lært en del

Oliver Olsen lyn hurtig gut der mere og mere bød ind i den gode ende af MX 2 klassen til DM A kigger på sæsonen og ikke mindst på tiden til vinter med specielle træningsprogrammer, der passer ham.

- I år har været noget af et lærings år for mig - min første sæson på 250’eren. Jeg kørte ADAC for første gang i år, og har haft nogle fine heats der og selvfølgelig nogle gode heats til DM. Jeg kunne desværre ikke kæmpe med om de samlede placeringerne i mesterskabet, efter jeg til første ADAC kom hjem med et brækket kraveben og måtte se de tre første afdelinger af DM fra sidelinjen, lyder det fra Oliver.

- Da jeg kom til Sønderborg, følte jeg mig godt kørende. Weekenden før havde jeg lavet årets bedste resultat til ADAC, for mit vedkommende.

- Finalen i Sønderborg gik også rigtigt godt! Jeg startede ud med en god kval som 4’er. I første heat fik jeg en god start som 3’er, og ligger der meget af heatet - indtil sidst i heatet, hvor jeg gik kold i armene, og måtte lukke et par stykker forbi. Men godt tilfreds med heatet. I andet heat får jeg også en okay start, men efter et par omgange får jeg det dårligt, og var nødt til at trække mig - øv. Jeg fik vist god fart og det var vigtigt, lyder det fra Oliver, der går i skarp træning.

- Næste år bliver igen på KTM i samarbejde med Westside Racing, hvilket jeg er super glad for! Og så forsætter jeg med de samme mesterskaber som i år, ADAC og DM. Vintertræningen bliver en masse træning på crosseren og endnu mere konditræning. Jeg er rigtig glad for at Jeppe Alber fra PeakPhysique og jeg, fortsætter samarbejdet om skræddersyede træningsprogrammer. 

- I år har jeg haft et super fedt setup, med Shoei hjelme, olie, lækkert tøj og støvler fra Bihr Nordic, nogle fede detaljer på biken som bl.a. den bedste affjedring fra FoxShoxDK - alt dette sammen med lidt VP Racingfuel fra Lindtek har givet mig de bedste vilkår, og jeg er meget taknemmelig for deres hjælp!

Tak til alle dem, der hjælper mig, slutter Oliver Olsen.


#Westsideracing v. Per Rasksen
#Westsideracingteam
#ELT v. Emil Larsen
#PeakPhysique v. Jeppe Alber
#MaximaOils
#AnswerRacing
#ShoeiEurope
#PeterMeyerAS v. Peter Meyer
#LambækAS V. Lars Lambæk
#Foxshoxdk
#VPracingfueldk v. Lindtek

58994459_10216901183854781_8468443427623665664_n.jpg