- I 2020 skal jeg køre for Team specialmontering, som jeg er
rigtigt glad for, fordi teamet er et seriøst og målrettet team som er villig
til at hjælpe folk med deres mål. Jeg har allerede været i Herning sammen med Nicolaj
Larsen og Jim Bødker i weekenden, for at få prøvet den nye crosser, som kører
helt perfekt, siger Frederik.
Frederik Eskildsen skal i 2020 køre B 125cc klassen, der er
support-klasse til DM-A, og han har målsætningen for sæsonen klar.
- Mit mål for næste sæson er top 5 i 125 klassen, som jeg
tror på er muligt med hjælp af mit team, som altid er på pletten til at hjælpe.
Foruden sin deltagelse i B 125cc klassen, er planen også at
køre ADAC, Nord tysk mesterskab, 125 b i DMCU og måske nogle hollandske
mesterskaber.
- Jeg glæder mig helt vildt til et fedt år sammen med Team
Specialmontering, alle menneskerne bag det og EasyMX. Vi ses i 2020, slutter
Frederik.
- Vi glæder os rigtigt meget til at få Frederik med om bord.
Han arbejder hårdt for tingene og vi tror han kan udvikle sig rigtigt godt i fremtiden.
Frederik har allerede været ude og køre på sin nye Yamaha, og det ser ud til at
han er glad for den, siger teamchef Thomas Withen.