Crossnyt.dk logo

Glen Meier forbereder sig til 2025-sæsonen i Sydeuropa

Den forsvarende danske mester i MX1, Glen Meier, er i fuld gang med forberedelserne til 2025-sæsonen. Lige nu befinder han sig i Italien, hvor han finpudser formen og får værdifulde træningstimer på motorcyklen.

"Jeg kan godt se, at konkurrencen i MX1-klassen er hård, men jeg fokuserer på at gøre det, jeg plejer – at være så godt forberedt som muligt. Lige nu kører jeg en masse timer hernede i Italien, og senere i foråret planlægger vi at deltage i nogle vinterturneringer, måske i Holland eller andre steder, vi finder relevante," fortæller Meier.

Han bemærker også, at sæsonstarten i år ligger lidt senere end normalt, hvilket giver ham ekstra tid til at finjustere både form og setup.

"Mit mål er klart – jeg vil forsvare min DM-titel i MX1-klassen. Det var en fantastisk følelse at tage titlen i 2024, og nu handler det om at gøre det hårde arbejde færdigt, så jeg er 100 % klar til første DM-afdeling på hjemmebane i Randers den 11. maj," siger han.

Glen Meier frem til endnu en stærk sæson i toppen af dansk motocross, og vi fans glæder os til endnu en DM sæson.

8b842e7d-8500-4db8-afa3-4f90ebf12d03.jpg