Crossnyt.dk logo

Glen Meier tæt på VM point

Team Specialmonterings Glen Meier lå til at få VM point med hjem fra seneste VM afdeling i Italienske Faenza, men kæmpede med rygproblemer efter at være blevet påkørt ved forrige VM afdeling.

Glen Meier lavede en fornuftig start i første heat, og fik ret hurtigt kørt sin Yamaha op så der var VM point i sigte. Han holdte en 20. plads i store dele af heatet, men gik til sidst kold og havde problemer med ryggen, efter at være blevet ramt af en anden kører. Derfor faldt han en plads tilbage og sluttede som nr. 21 – blot en placering fra VM point.

I andet heat kom Glen godt fra start, og blev noteret for en 20. plads på første omgang, men desværre var rygproblemerne kun blevet værre, så Glen måtte bare gennemføreheatet bedst muligt. Det endte med en 25. plads i mål.

Glen har fundet en fysioterapeut i nærheden, hvor han har fået behandling og har fået tapet ryggen op. Herefter står den på let svømning og udstrækning, så Glen er klar til at give den en skalle igen på søndag, hvor næste VM afdeling køres.

119024312_358356048669070_2617601403679104316_n.jpg