Glen kender ADAC særdeles godt. Han har kørt serien, siden han var helt lille, og turen til Tyskland bliver også et gensyn med gamle teams og folk, han kender fra tidligere.
”Det er altid fedt at race i ADAC. Jeg har kørt der, siden jeg var lille, så det er velkendt. Og det er fedt at snakke med gamle teams, man kender. Det er altid fedt at slutte sæsonen af med noget fedt race.”
Tre ADAC-titler
Glen har en stærk historik i ADAC. I 2013 vandt han 85 cc-mesterskabet, mens han i både 2014 og 2015 tog titlen i 125 cc.
I de to 125 cc-sæsoner kørte Glen samtidig med i Youngster-klassen, hvor pointene blev opgjort separat.
DM-guldet er hjemme
I Danmark sluttede Glen sæsonen på toppen med DM-guld i MX1.
”DM-guld – fedt at vinde. Der var pres på, så det var skønt.”
Nu handler det om at nyde weekenden og få noget race i kroppen.
”DM er overstået, så det er bare ned og hygge. Det er første afdeling, jeg kører i år.”
Operation venter
Efter ADAC-weekenden bliver der dog en pause fra motocrossen.
Glen skal opereres i albuen midt i oktober, og derfor bliver weekenden i Fürstlich Drehna samtidig en sidste mulighed for at slutte sæsonen af med manér.









