Crossnyt.dk logo

God dansker-kørsel på Oss

Der var virkelig god kørsel, lidt uheld og nogle rigtigt gode point til danskerne ved VM i Holland, og alt er stadigvæk åbent.

I MX2 klassen var både Mikkel Haarup og Bastian Bøgh Damm helt oppe og snuse til top 5 placeringer i løbet af heatene, men de måtte desværre også begge to i jorden på nogle uheldige tidspunkter. De fik imidlertid begge vist, at de er på vej til at køre sig rigtigt fornuftigt ind i denne her VM sæson. Haarup blev 8-9 i heatene og samlet 8. Bastian blev 16-14 og samlet 14.

Glen Meier var også til start i sit første VM i år, og han forsatte hvor han slap sidste år – med flere point på kontoen. 18-16 og samlet 18 var Glens resultater på dagen efter virkelig god kørsel.

I MX1 ramte Thomas Kjer Olsen ikke helt dagen, og han var tilmed rigtig uheldig i anden start, hvor han blev kørt langt ud, hvorefter Goldenhoff væltede lige foran ham, så TKO måtte stoppe helt op. Derefter fik han til gengæld kørt sig rigtigt godt op. TKO blev 13-12 og samlet 13 på dagen.

Om Lørdagen fik de danske kørere ikke kvalificeret sig til de pointgivende heats, men har chancen igen når VM rammer Lommel til august.

haarup-mikkel.jpg