Magnus fortæller om sæsonen og vejen til den røde plade:
- Min 2025-sæson har ikke helt været, som jeg havde håbet. Jeg har ikke fået kørt så mange løb, som jeg gerne ville. Farmand har haft travlt med husprojekt, så der har ikke rigtig været tid til løb syd for grænsen. Derfor har jeg primært stået med det hele selv, og det kan naturligvis mærkes – jeg mangler både løbserfaring og tid på cyklen.
- DM-A i Korskro gik dog faktisk udmærket. Jeg fik migræne og voldsom hovedpine inden første heat, men alligevel kørte jeg to heatsejre hjem. Det er jeg godt tilfreds med. Mine starter i år har virkelig også siddet lige i skabet, så det giver mig selvtillid.
- Jeg glæder mig til finalen i Næstved. Jeg har tidligere kørt nogle gode løb på den bane, og jeg synes, det er en fed bane at slutte af på, fortæller Magnus.
Med kun 11 point mellem de to førende bliver finalen i Næstved et opgør, man ikke vil gå glip af.








