Crossnyt.dk logo

Gryning hyggede sig i Boxen

Den danske mester Mathias Gryning havde et stort smil på da han deltog i Supercross i Boxen og selvom han satser udendørs, så er det ikke sidste gang med Supercross.

Gryning fortæller selv om weekenden:

- Min weekend i Herning forløb rigtig godt. Jeg havde et smil på læben 
hele weekenden og nød at køre foran det danske publikum. Selvom 
resultatet måske ikke var det bedste så hyggede jeg mig rigtig meget. 

Netop den gode stemning i boxen er grunden til at Gryning deltager i boxen, for fokus ligger på DM-A, hvor han næste år kører MX1.

- Jeg ligger min tid i udendørs sæsonen og deltog i Herning uden 
forventninger og kun for at have det sjovt. Jeg ville ikke tage nogle 
chancer, hvilket man måske også kunne fornemme på min kørsel, så det 
resultat jeg fik, ud fra indsatsen taget i betragtning, er jeg fuldt ud 
tilfreds med.

Og gryning kommer tilbage som deltager til Supercross, men fra nu af gælder det udendørs.

- Det er altid en speciel oplevelse og helt klart en af de weekender jeg ser meget frem til i løbet af sæsonen, så det er bestemt ikke sidste gang jeg stiller op i Jyske bank boxen. Nu skal jeg lige hjem og have pakket og gjort klar inden turen går et par uger til Italien på fredag, hvor jeg skal ned og have kørt en masse timer og deltage i det Italienske mesterskab, som jeg glæder mig meget til. Det er et stort internationalt løb med mange VM kørere så det bliver fedt at se hvordan jeg bliver placeret der. Vi skal køre på Mantova banen, en bane 
som jeg er utrolig glad for og føler jeg kan gøre en god figur på.

Jeg vil gerne sige tak til mine sponsorere for at støtte mig i sæson 2018! Au2parts, Holbøll A/S Carl-Ole Holbøll, Sørby VVS, Sørby Auto, Kenneth´s autolak, Vognmand Søren Egeskov, Ivans dækcenter, Bridgestone, Valvoline, Sports team Næstved, KTM Skandinavien samt hele team Westside Racing, slutter Mathias Gryning.

gryning.jpg