Crossnyt.dk logo

Gryning tror på god sæson

Mathias Gryning ser frem til at teste mere efter en god oplevelse til italiensk mesterskab i Mantova.

Mathias fortæller:

- Italienskmesterskab i Mantova. Dagen forløb overall meget fornuftigt syntes jeg. Jeg lagde ud med en god kvalifikations tid som nr. 11 og kiggede frem til første heat på den svære bane, fortæller Mathias og forsætter.

- Jeg følte mig godt tilpas på raceren taget i betragtning af, at det var mit første “store" løb i den hårde MX 1 klasse. Jeg fik ikke verdens bedste start, men fik presset hårdt på de første par omgange og kom hurtigt op som nr. 14, hvor jeg lå det meste af heatet, indtil jeg til sidst måtte se mig slået af to kørere, og køre i mål som nr. 16, siger Mathias, der havde problemer i superfinalen.

- Superfinalen (De 20 bedste MX2 kørere mod de 20 bedste MX1 kørere) forløb knap så godt, jeg fandt ikke helt det flow, jeg ledte efter og følte mit potentiale var til noget mere, jeg kunne køre i mål som nr. 25. Alt i alt en fin start på sæsonen og den store maskine, men plads til forbedringer i det super hårde felt med mange VM kørere.

- Jeg ser frem til at få testet lidt mere og bare generelt få lidt flere timer i kroppen, så er jeg sikker på det nok skal blive en god sæson, fortæller Mathias Gryning, vi har fornøjelsen af i MX 1 i år.

gryningsx.jpg