Crossnyt.dk logo

Haarup en halv omgang fra podiet

Mikkel Haarup var virkeligt godt kørende, men en lille fejl på sidste omgang kostede ham podiepladsen i Indonesien med marginaler.

Mikkel Haarup leverede en pragt præstation på Tenggara i Indonesien i dag, og efter klog kørsel og en solid 3. plads i første heat, fik Haarup vist, at han havde godt styr på banen.

I andet heat fik Haarup en super start og ca. midt i heatet lå han placeret som nr. 2. Dermed lignede det også en plads på podiet som nr. 2 i GP’et, men på sidste omgang blev han fanget i dumt spor, og var hurtigt nede. Han var lige så hurtigt tilbage på cyklen og kørte i mål som nr. 5.

Samlet gav det ham i stedet 4. pladsen på dagen á point Lucas Coenen, som kom på podiets 3. plads, fordi han sluttede bedst i sidste heat. En ærgerlig slutning på et ellers fantastisk GP for Haarup.

Hstyrt.jpg