Crossnyt.dk logo

Ja tak. Mathias Jørgensen til Herning Supercross

Den lille fighter kommer til at køre supercross i Herning. Mathias vil være bedre forberedt end nogensinde før, da han netop er i USA for at styrke sine evner i denne disciplin. Mathias er også lige vendt tilbage efter skade, som han stadig ikke er helt ovre endnu. Crossnyt har snakket med ham.

- Hey Speedy, ja du har ret i, jeg er tilbage på cyklen. Jeg har kørt i 2 dage nu, en dag motocross og en dag supercross. Min fod den følelses bedre, men mit storetå led, er så stort og stift, at jeg ikke kan få foden i min egen støvle, så må låne min vens str. 44. Jeg har dog lidt problemer med at skifte gear med min vrist på foden pga. ømhed. Men det skal nok blive bedre, det er jeg sikker på, fortæller Mathias Jørgensen, der er glad for at komme til Herning og vise sine evner.

- Det passer perfekt ind i mine planer, da der er pause herovre på det tidspunkt, så jeg glæder mig til at vise, hvor meget jeg til den tid har flyttet mig. Jeg elsker at køre i Herning, og det er kun finalen, der tæller. Er jeg i finalerne så kan alt ske, og jeg vil gøre alt for det sker - danskerne kan godt glæde sig. På nuværende tidspunkt ved jeg dog ikke, hvem eller, hvad jeg skal køre på, når jeg ankommer til Danmark. Men mon ikke den bliver orange, fortæller en opstemt Mathias Jørgensen, der har lidt træning inden da.

- Jeg er egentlig faldet godt til herovre og fået en god rutine med træning, selvom jeg ikke har kørt, har jeg været utrolig aktiv i det omfang, jeg har kunnet, og det er utrolig lærerigt. De gør tingene helt anderledes, end vi gør hjemme i Europa. Min plan den er helt klar. Jeg skal stille op til Anaheim 1 den. 5. januar. Det vil jeg arbejde frem mod, nu på raceren og delvist centret. Selvfølgelig mangler jeg noget forberedelse, det kan vi ikke komme udenom. Så jeg føler mig ikke på nuværende tidspunkt klar. Men jeg er sikker på, at når jeg holder på kværnen bag bommen, så vil jeg ikke skænke det en tanke.

- Det er jo så smart at vi her køre 5 race på West kysten til at starte med, og så kommer der en pause. I den anledning er jeg egentlig ledig så der kommer jeg altså hjem for at køre supercross i Herning. Hvilket jeg selvfølgelig glæder mig til, og jeg er forhåbentlig mere forberedt end nogensinde før. Til sidst vil jeg gerne takke au2rep Sorø, HS-Truck, Martin, Gottlieb, Thomas, og Bihr Nordic og selvfølgelig MA engines og hr. Andersen. Uden dem havde det her ikke kunnet lykkedes !

Mvh #21

mathias jørgensen til supercross.jpg