Crossnyt.dk logo

Kålen arbejdede mod finalen

Kenneth Kaalund arbejdede hårdt for at slutte ordentligt af efter skuffelsen i Aalborg til DM, her sætter han ord på følelsen.

Min bitre følelse over 4. pladsen fra 4. afdeling i Dall har ædt mig op længe efter den dag. Derfor fandt jeg det sidste skud energi frem, og trænede hårdt op mod finalen i Næstved. Jeg kvallede ikke særlig godt fra morgenstunden, men følte mig godt tilpas! Jeg var i løbet af hele dagen langt mere målrettet og klar over, hvor hurtigt jeg kan køre, husker Kenneth om DM.

1 heat: helt exceptionel dårlig start, men passerer en masse den første omgang og ligger derefter lige inden for top 10. Jeg bevæger mig op igennem feltet og har meget overskud. Jeg ligger alene som 5´er og nærmer mig 3., 4. og 5. pladsen med hastige skridt. Jeg når helt op til dem, men er ukoncentreret i et øjeblik og smider den. Bibeholder min 5. plads resten af 1. heat. Fedt heat med overskud, men bitter følelse igen Ville mere!

2 heat: god start! 2´er rundt i første sving. Et par aggressive gutter passerer mig imens jeg selv forsøger, at finde min egen rytme. Jeg finder min rytme og befinder mig godt tilpas på 3. pladsen. Da vi er lidt over halvvejs forsøger jeg, at presse og indhenter også 2. pladsen en smule, men det er højt tempo vi kører i, og jeg laver et par fejl. Jeg beslutter mig hurtigt, at omlægge strategien og vælger at køre 3. pladsen sikkert hjem.

En drengedrøm gik i opfyldelse - jeg slutter en DM afdeling af på podiet! 3´er på dagen, griner Kenneth.

Det har været en spændende og lærerig sæson! Men 2. afdeling ødelagde mit samlede resultat. Jeg er dog stadig (efter omstændighederne) nogenlunde tilfreds med årets resultat. Nu skal der holdes en mindre pause med træningen og tiden skal nu gå med studie, arbejde og selvfølgelig planlægge mål og strategi for 2019. Vi ved allerede nu hvad vi skal arbejde på for at slutte oppe på den boks!

Vi arbejder allerede på et spændende vinterforløb og hvordan næste år kommer til at se ud – så nu må vi se hvem der skal være en del af rejsen i 2019, slutter Kenneth Kaalund.

428F2158-E7FD-4C8E-B751-8B43C62E4484.jpeg