Crossnyt.dk logo

Kærgaard holder pause med pitbike

Det er glædeligt for os motocross entusiaster at Sebastian Kærgaard igen vil prøve kræfter med de store hjul og igen bliver en del af A feltet i 2019 og for filten Racing på Yamaha.

- Ja, jeg har lavet aftale med Filten Racing for 2019, hvor jeg skal køre på Yamaha 250 2-takt i A-MX2,fortæller Sebastian der søger nye udfordringer.

- Efter 5 år med en masse rejsen rundt i Europa til diverse internationale løb på pitbiken, har jeg fået lidt blod på tanden for de store hjul igen. Så dukkede muligheden med Filten Racing og Yamaha op, og det kunne jeg ikke sige nej til, siger Kærgaard, der dog ikke stopper helt med pitbike.

- Det betyder at jeg parkerer pitbiken derhjemme næste år og fokuserer 100% på den store ræser nu. Planen er at køre A-DM i MX2 næste år, DM i DMCU og muligvis nogle IMBA afdelinger. Hvis der kan blive plads til det, vil jeg også køre pitbike DM, men tror ikke det bliver fuld sæson.

Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang på de store hjul igen, og så endelig på en Yamaha 2-takt. Det bliver skide skægt og er meget tryg i det nye setup med Filten Racing i ryggen, siger Sebastian der regner med en top 10 placering.


- Målet er svært for mig at sætte, da jeg helt klart har udviklet mig de sidste 4 år, men det er der også andre der har.


Jeg tror på en top 10 i MX2, og så må vi se hvor det bærer hen af, lyder det fra Sebastian Kærgaard.

kærgaard.jpg (1)