Crossnyt.dk logo

Kenneth Kaalund er klar

Kenneth Kaalund er klar til Yamaha SuperCross & Freestyle Show 2022

Kenneth Kaalund – Yamaha

Dansk mester MX2A 2020

DM nr. 2 DM MX2A 2021

Kenneth deltog for første gang til Yamaha Supercross & Freestyle Show i Herning i 2020.

Han syntes det var en fed oplevelse og glæder sig meget til, at vi igen er kørende i Jyske bank Boxen i Herning i 2022, efter en uønsket pause grundet Covid 19.

 

Kenneth Kaalund har en ukuelig jernvilje og det kan i godt glæde jer til at opleve, når vi blæser showet i gang den 4. februar 2022.

Allerede som syv årig kørte Kenneth rundt på grusvejene og naboens marker i Tylstrup hvor han dengang boede – det gav dog ikke udfordring nok!  Så allerede som niårig fik han dispensation til at starte i en ungdoms motocrossklub. Her vandt han flere gange både danske og jyske mesterskaber.

Kenneth havde fart på og rykkede op i DMU. DMU er forkortelsen af Dansk Motor Union, og er ligaen for landets bedste motocross-kørere. Her startede han i bunden af C-ligaen og arbejdede sig hurtigt op i B ligaen. Herfra avancerede han sig til A-MXC2- klassen, en klasse med Danmarks allerbedste crosskørere.

Kenneth havde talent og allerede i 2012 var Kenneth meget tæt på at nå sin drøm om at blive A kører.

Et voldsomt styrt satte dog en brat stopper for hans drømme inden for cross. Han knuste begge sine ankelled og måtte ikke støtte på sin ben, og endte derfor 4 måneder siddende i en kørestol.

Der var stor tvivl på, om Kenneth kunne komme tilbage til sin elskede sport, og styrtet medførte 2 års pause fra sporten.

Men Kenneth kunne ikke affinde sig med, ikke at kunne udleve sin drøm om at køre motocross. Hans jernvilje satte ind og han startede og med hård daglig træning – Dette gav resultater, og endte ud i, at lægerne ham grønt lys til at genoptage sin sport.

Og det har han efterfølgende gjort med stor succes.

Kenneth mener dog ikke selv, at hans jernvilje og hårde træning alene kan tage æren. For uden den store opbakning, han altid har fået fra sin familie og sit bagland  var han aldrig nået så langt.