Når jeg ser frem mod 2025, er planen meget lig 2024. Mit fokus ligger
fortsat på A-DM, men jeg har også et ønske om at køre nogle løb i Tyskland,
både ADAC og Nordcup, hvis jeg kan få dem til at passe ind i kalenderen. Målet
er at starte, hvor jeg sluttede i 2024, og bygge videre på det.
Jeg vil gerne sende en stor tak til alle de sponsorer, der har støttet mig i
2024 – og en særlig tak til Mikael fra MA Service Center for to gode sæsoner.
Mikael har virkelig været en stor hjælp og har spillet en afgørende rolle i
nogle af de bedste resultater, jeg har opnået i min karriere. Jeg kan kun varmt
anbefale Mikael, hvis man skal have lavet sin motocross-cykel eller affjedring
– der findes få som ham. Vi ses i 2025, lyder det fra Kasper Bæk Iversen.