Crossnyt.dk logo

Klar til race i Rivarolo

Victor Withen og Glen Meier på tur for at få mere køre træning inden sæsonen, men det er ikke uden udfordringer for de 2.

De 2 fortæller her i en opdatering:

- Vi kom herned og var mere end klar til ræs i Rivarolo

- Dagen startede hektisk ud, da vi skulle køre med nogle specielle dæk, og ikke måtte stille til start med andre. Der var ingen, der kunne fortælle os, hvornår vi skulle køre, og alt andet komunikation, var en by i Rusland.

- Vi pillede hjulene af og gjorde klart til dækskifte, og fik så at vide, at der var 15 minutter til Glen skulle køre, og jeg skulle køre derefter. I vild panik fik vi samlet maskinerne, og nåede begge to træningen. Herefter fik Glen problemer med starteren på maskinen, og vi gik så i gang med at skrue. Det blev til flere motorskift, men desværre ikke mere køretid til Glen. Jeg kvalede ind til superfinalen, og fik kørt nogle gode heat ind, husker Victor.

- Dagen efter startede vi på en frisk. Vi var klar, og troede ikke, der kunne gå mere galt end der gjorde. Vi fik begge kørt træningen, men i første heat fik Glen så problemer med motor. Jeg kørte mine heat, men måtte ved siden af banen i andet heat, og frontalt ind i et stort afløbsrør. Begge knæ hårdt op i styret, som gav mig to knæ på størrelse med håndbolde. Vi fik skiftet Glens motor igen på 40 hurtige minutter, og Glen kunne så køre andet heat, og med en sejr, kvalificere sig til superfinalen, fortæller de 2.

- Herefter tog vi en tur til Ottobiano i en uges tid, indtil vi fik lejligheden i Crema. 4 gode træningssdage, hvor jeg sprang over den første, da jeg ikke kunne have knæskinner på, grundet hævelserne. vi får så lejligheden søndag i uge 5 og fortsatte den gode træning.

- Torsdag den 8. kommer Glens forældre så ned til os, lige før vi skal køre andet ræs i Dorno. Jeg få tekniske problemer med min maskine, og kan derfor ikke nå at blive klar til ræs lørdag. Glen derimod, køre nogle gode heat sejre hjem, og ender på toppen af podiet lørdag.

- Søndag fik jeg hjælp af Jens, som efterhånden også er en stabil yamaha mekaniker, og vi fik igen min maskine klar til ræs. Jeg får kørt nogle gode heat hjem, og ender på en samlet 4. plads i min klasse. Glen køre endnu flere heat sejre hjem, og kan igen stå på toppen af podiet, og på trods af problemerne i første weekend, alligevel ende som samlet 2'er i mesterskabet, fortæller Victor.

- Ugen efter Har glen brugt på at teste affjedring, så han er helt klar til Italiensk mesterskab søndag den 18 februar i Mantova. Jeg bruger også tiden sammen med Glens far, til stille og roligt at få stillet tingene ind. I mellem tiden hygger vi os ekstremt meget, og får trænet noget hård kondition på vores "fridage" i form af løbeture og cykelture. Alt forløber som smurt nu, og vi tror på, at der næsten ikke kan gå mere "galt" på denne tur. Vi nyder muligheden vi har fået, og vil gerne takke alle som hjælper os endnu engang, sådan slutter historien denne gang, men mon ikke vi får mere af vide fra løbet i dag i Mantova.

27994455_1623186147761662_1786905558_n.jpg