Line Dam fortæller:
- Fjerde afdeling af VM kørte vi også på Mantova. De havde
ikke ændret meget på banen, så det var skønt at komme ud på en bane man
allerede kendte. Jeg satte en god tid i kvallen og blev nr. 5.
Første heat fik jeg ikke den bedste start og havde det virkelig svært i heatet.
Jeg sluttede som nr. 9.
Andet heat var jeg lidt bedre fra start og lå omkring 5-6 stykker hele heatet,
og sluttede som nr 6. Samlet på dagen blev jeg nr. 8 - og samlet i VM ligger
jeg stadig nr. 6.
Line Dams sidste VM afdeling køres i Italien den 1. november.
Glen Meier fortæller om sit VM:
Dagen startede bedre end sidst og jeg følte mig tilpas på banen.
En god kvalifikation gjorde også at jeg fik en bedre placering bag bommen. I
første heat kom jeg ret fornuftigt fra start – omkring 10. pladsen – jeg får
valgt lidt forkerte spor, og ligger derefter 16-17 stykker. Det ser fint ud i
forhold til at få point, men de sidste 5 minutter går jeg fuldstændig kold –
hvilket jeg ikke er helt tilfreds med, for at sige det mildt. Jeg kan godt
mærke, at jeg mangler at træne lange heat efter jeg var skadet. Det var super
ærgerligt, for ellers havde der nok været point denne gang, men jeg slutter som
nr. 21.
I andet heat ryger jeg næsten med ned i start-styrtet, så jeg kommer rigtigt
ringe fra start – omkring nr. 27 tror jeg. Efter 12 minutter tager jeg et
ordentligt styrt og slår hovedet, så jeg valgte at køre ud.
Glen blev alligevel noteret for en placering som nr. 23 i
sidste heat, da mange andre fik straffe for at springe for gult flag.