Crossnyt.dk logo

Mads Fredsøe kæmpede sig til podiet trods sygdom

Mads Fredsøe leverede en stærk præstation ved ADAC MX Youngster Cup i Tensfeld, hvor den danske KTM-kører sikrede sig en samlet 2. plads på dagen – på trods af en uge præget af sygdom.

Fredsøe var ikke på toppen fysisk gennem weekenden og måtte kæmpe med manglende overskud på banen. Alligevel viste han høj klasse i det stærke internationale felt og samlede nok point sammen til at slutte som nummer to samlet.

"Jeg har været syg og ikke haft det godt den seneste uge, så jeg følte mig ikke på mit bedste niveau. Derfor er jeg rigtig tilfreds med at blive samlet nummer to," fortæller Fredsøe.

Den flotte indsats betyder samtidig, at danskeren fortsat er blandt de absolutte topnavne i Youngster Cup-klassen.

Nu rettes fokus mod næste udfordring, når Mads Fredsøe i den kommende weekend stiller til start i EMX250 ved VM-afdelingen i italienske Montevarchi. Her håber han at være fuldt restitueret og klar til at præstere på højeste niveau, spændende at se om han kan vinde et EM heat igen.

700461370_4316382005357711_392916491616682832_n.jpg