Crossnyt.dk logo

Mikkel Haarup skriver Triumph-historie med karrierens bedste AMA resultat

Mikkel Haarup leverede en historisk præstation ved Budds Creek, da han sluttede som nummer fem i 450MX-klassen og samtidig sikrede Triumph TF 450-X sin første samlede top-fem-placering i AMA Pro Motocross.

Mikkel Haarup fra sluttede søndag en imponerende afdeling ved Budds Creek med karrierens bedste resultat i den amerikanske Pro Motocross-serie. Den danske Triumph-kører blev nummer fem samlet efter placeringerne 8-5 i de to heats.

Allerede i tidtagningen viste Haarup stærk fart, da han kørte sig til syvendepladsen, hvilket var hans næstbedste kvalifikationsresultat i sæsonen.

I første heat fik Haarup en vanskelig start og kom ud af første omgang som nummer 16. Danskeren lod sig dog ikke slå ud og arbejdede sig hurtigt frem gennem feltet. Allerede efter første omgang var han inde i top 10, og med stabile omgangstider kørte han sig frem til ottendepladsen ved målflaget.

I andet heat blev præstationen endnu stærkere. Haarup kom afsted som nummer fem, men avancerede næsten øjeblikkeligt til tredjepladsen. Her lå han i fem omgange, inden han mistede to placeringer. Han holdt dog fast i femtepladsen resten af heatet og kunne dermed køre over målstregen som nummer fem.

Resultatet blev historisk for både Mikkel Haarup og Triumphs TF 450-X. Det var nemlig første gang, Triumph-motorcyklen sluttede i top fem i 450MX-klassen, mens Haarup samtidig noterede sit hidtil bedste resultat både i et enkelt heat og samlet.

Med 8-5 blev det til en samlet femteplads ved Budds Creek.

Mikkel Haarup var naturligvis meget tilfreds efter løbet:

"Dagen var fantastisk! Det var solidt allerede fra tidtagningen. Jeg havde en okay start i første heat og kørte et solidt heat. I andet heat gik jeg efter mere og havde mere intensitet fra starten. Vi lavede også nogle positive ændringer på cyklen. Jeg fik min første top fem, så jeg er virkelig glad og vil gerne takke alle, der er involveret i dette program."

Triumph Racing Americas General Manager Jeremy Coker fremhævede også Haarups præstation som dagens store højdepunkt.

"Dagens højdepunkt var helt klart Mikkel. Vi har presset hårdt på for at komme ind i top fem, og i dag leverede han med en femteplads samlet. Han kørte fantastisk og viste den fart, stabilitet og kampgejst, som vi ved, han har. Det er et stort skridt fremad for Mikkel og for hele teamet."

Med femtepladsen ligger Haarup nu nummer ni i det amerikanske 450MX-mesterskab med 220 point efter ti afdelinger.

Den sidste afdeling af årets AMA Pro Motocross Championship køres på Ironman Raceway i Indiana lørdag den 29. august.

Screenshot_20260823_200947_Email.jpg