Crossnyt.dk logo

Mød Mike Andersen! - Kaduuz Racing

Er der nogen der har imponeret i sæsonens første fase, så har det været unge Mike Andersen. Efter flere år uden egentlig at køre løb, blev Mike og hans nye Kaduuz Racing RM-Z250 kastet lige ud i det, og fra første færd, har Mike været i stand til at køre med i toppen af B-MX2. Senest blev det til et podie i den kombinerede A/B-klasse til Gåsecup i Vordingborg, men hvem er han egentlig, ham Mike? Bliv lidt klogere her!
Mike Andersen: "Mit navn er Mike Andersen, 15 år, og jeg startede som 4-årig på en Suzuki LT50 og kørte nogle år med ren hygge, inden det stille og roligt gik i gang med lidt løb i Micro!
Jeg fik muligheden for at låne en RM-Z250 af Kaduuz Racing, og det virkede bare rigtigt for mig lige med det samme. Jeg skulle dog lige vænne mig lidt til den, for det er lidt noget andet end en 250 2-takter, men jeg synes det gik hurtigt med at komme i gang på Suzukien.
Ambitionen for i år har været at optimere mig og forbedre mig på min tekniske kunnen. Jeg har ikke sat mig noget egentligt mål. Jeg vil bare fokusere på at gøre mit arbejde godt nok. Jeg har så kunnet se, at jeg sagtens kan køre med i top 5 i B-MX2, hvilket jeg synes er fedt.
På længere sigt vil jeg gerne lidt mere til udlandet og køre lidt forskellige løb, for at komme ud og opleve noget større pres og flere kørere på bommen, da det ikke har været aktuelt til dato!"
Vi er sikre på at Mike kommer til at gå store ting i møde!
mikr.jpg