Crossnyt.dk logo

Pausen blev længere end forventet

Mads Vendelbo har været savnet de sidste par år - planen var heller ikke at han skulle være væk så længe.

- Jeg har været lidt væk fra motocross grundet korsbåndsskade, som Jeg pådrog mig tilbage i sæson 2021. To års pause fra løb i 2022 & 23’. Planen var jo egentlig kun en sæson væk, men grundet en re operation blev det halvvejs hen i 2023, før jeg igen kunne komme ud at trille på mx'eren stille og roligt igen, fortæller Mads, der fortsætter på KTM.

- Jeg fortsætter på KTM 250 2 takt, i samarbejde med Henrik & teamet bag WestcoastMX, fortæller Mads, der stadig har ambitioner. 

- Mine ambitioner er selvfølgelig at fortsætte, hvor jeg slap i 2021 i top 5 i MX 2, og håb om at komme på pallen, da det var så tæt på flere gange. Ved det bliver svært der er også flere unge knejter som kommer med vildt flot fart og talent. Men det er jo  bare en fed challenge, griner Mads der har savnet sporten.

- Savnet har helt klart været adrenalinen, det gode ræs, fællesskabet ved både løbs- og træningsdagene. Flere har sagt til mig, om det ikke bare skulle være det, hvor jeg har prøvet at bevæge mig i lidt andre sportsgrene i henhold til hvad knæet tillod. Men der er bare ikke noget, der kan erstatte oplevelsen af motocross på alle plan.

Mads har også prøvet el motocross så måske han skal være first mover på den.

- Det skal jeg ikke afvise :-) Jeg har ikke set DMU’s udmelding på om de er godkendt til de danske løb endnu, så måske. Men hvert fald til dig, som måske læser med og er nysgerrig på at prøve en! Hold øje med WestcoastMX, der står to democykler klar til at blive testet af dig, så du kan få en fornemmelse af, hvad det er for noget, slutter Mads, der er klar igen i MX 2 klassen.

mads1.jpg