Crossnyt.dk logo

Podie i Portugal

Mikkel Haarup kørte sig på podiet for andet VM Grand Prix i træk, da han i dag imponerede på sin Kawasaki i Portugal.

Haarup kom som skudt ud af en kanon i første heat, hvor han tog holeshotten. Tom Vialle gik forbi og tog heatsejren, men det var med en stærkt kørende Haarup lige efter sig.

I andet heat fik Haarup igen en god start, og efter endnu et godt heat blev han nr. 4.

Det gav ham karrierens bedste resultat, med en samlet 2. plads og et holeshot undervejs.

Mikkel Haarup ligger nu nr. 3 i VM MX2 stillingen.

Hos kvinderne blev Malou Jakobsen nr. 6 og Sara Andersen blev nr. 10 efter at være udgået af andet heat med smerter i knæet.

I EMX250 blev William Kleemann nr 25 efter 28-24 heatplaceringer.