Crossnyt.dk logo

Randers kørerne om dagen i Randers

Flere Randers kørere havde sat næsen op efter en god dag på Honda Park, og de er også dækket i den lokale avis Din Avis, som bragte artikler sidste uge - her er alles oplevelse af dagen.

Startende ud med MX 1 kørerne:

Jesper Kristensen:

Så er første afdeling af DM-A kørt på Honda park, jeg var meget spændt og havde en del sommerfugle i maven, inden vi skulle ud til træningen/tidskvalen, da det er første DM-A med de store drenge i MX-1 klassen. Men jeg var ved godt mod og fik sat en tid til en 12. plads til bommen.

- Første heat var jeg rimelig okay rundt nede i svinget og var inden for top 10, men det var rimelig hårdt den første del af heatet og måtte falde lidt ned igennem feltet og endte ud med en 17. plads.

- Andet heat var jeg ikke så godt med i startet og kom rundt i svinget som 18`er, men kræfterne var lidt mere med mig selvom banen var blevet ret hullet, så holdt jeg nogle gode omgangstider og fik kæmpet mig op som 10`er og ligger lige nu samlet 12er i DM`et. En absolut godkendt dag, hvor vi nu ved, hvor og hvad vi skal arbejde videre med, slutter Jesper.

Simon Wulff Sørensen:

- Forhåbningerne om at forsvare bronze medaljen fra 2017, forsvandt vel inden 2018 sæsonen var skudt i gang. Et styrt i tidskvalifikationen kostede et afrevet kraveben, og gjorde det umuligt at fortsætte til de to pointgivende heat.

- En super ærgerlig måde at starte sæsonen ud på efter mange timer forbereder i både træningscenter og værksted. Jeg håber dog på at blive skaden kvit i løbet af de næste par uger, så jeg forhåbentlig kan stille op til næste DM afdeling, der finder sted om 3 uger i Roskilde. Jeg vil gerne takke folkene bag RGS Suzuki schnieder Racing for at stå bag mig, og forhåbentlig kvittere med nogle gode resultater resten af sæsonen, lyder det fra Simon.

MX 2 klassen havde 3 kørere med.

Nicklas Haagensen:

- Første DM i Randers gik ikke som forventet. I første heat fik jeg en okay start tror, jeg var mellem 6-7 stykker og kører mig så op på en 5. plads, men falder så tilbage på en 10. plads og ender der.

- 2. heat er jeg med i et start styrt, hvor jeg først kommer op igen som en af de sidste, men prøver og kæmpe mig op, men når kun op på en 17 plads. Så en rigtig svær dag med uheld osv. Men håber på det bedre til næste afdeling af DM, lyder det fra Niklas.

Line Dam:

- Inden kvalen vidste jeg godt, at vi var over 40 kørere, og at det kun er de 40 bedste, der fik lov at køre heatet, så jeg skulle ud og sætte en god tid. Det gik også fint, og jeg kom med som nr. 32.

- Første heat fik jeg en dårlig start og væltede, det er et svært fælt at køre sig op i, så jeg sluttede som nr. 35.

- Andet heat væltede jeg igen i starten, men fandt et okay flow, desværre begynde jeg at lave lidt mange fejl de sidste par omgange, men sluttede som nr. 29. Det var en meget lærerig oplevelse, og det er fedt at køre med sammen med de bedste drenge i Danmark, lyder det fra Line Dam.

Glen Meier kommer senere.

foto Jesper Kristensen

jesper kristensen 2018.jpg