Crossnyt.dk logo

Rød front

Glen Meier fører mx 1 klassen inden DM i weekenden og sætter ord på sæsonen, hvor skaden fra sidste sæson ikke er helt væk endnu.

- Sæson har været ret stabil i år. Jeg har lige så stille fået lidt mere fart på og fået sat cyklen rigtig godt op. Det har taget lidt tid for mig, at finde den følelse, jeg har søgt og gerne vil have, når jeg kører. Jeg har brugt en masse tid på at prøve en masse forskelligt og fandt det, jeg har søgt lige op til DM i Svebølle, så det er jeg glad for og har sådan set ikke lavet nogle ændringer siden, lyder det fra Glen, der kommer ind på skaden.

- Jeg er faktisk ikke kommet mig over min skade/overbelastning af albuerne og oversiden af underarmene. Det er blevet lidt bedre, og jeg har lært, hvordan jeg skal køre med det, men det er bestemt ikke væk og noget, jeg døjer med hver dag. 

- Derfor kommer jeg også til Esbjerg med de samme forventninger, jeg har haft hele året. Gøre mit bedste og køre, hvad jeg kan, så ender jeg, hvor jeg ender. For selvom jeg ofte kan mere og vil mere, bliver jeg nød til at lytte til kroppen og køre med hovedet. Når det er sagt, kommer jeg selvfølgelig til at kæmpe for at beholde den røde plade og udvide min føring!

- Der skal lyde en kæmpe tak til alle der hjælper og til teamet for alt den tid der bliver lagt i det, lyder det fra Glen.

Foto/Pers Photo

FB_IMG_1720160454252.jpg