Crossnyt.dk logo

Rød løber rullet ud for Børge Vad

Et Koryfæ og en legende i dansk motocross har rundet sin 80 års fødselsdag, og han blev selvfølgelig fejret på behørig vis i Hadsund Motorklub, hvor har stadigvæk er et aktiv.

Børge Vad hedder fødselaren og som æresmedlem i Hadsund Motorklub blev den røde løber rullet ud, så medlemmer mfl. Kunne fejre Børge Vads runde fødselsdag med sange taler osv.

Børge Vad er – smmen med sin søn og nuværende formand Flemming Vad - stadigvæk aktiv som flagpost official i klubben, som han har været en del af lige fra starten.

Starten for Hadsund Motorklub findes tilbage i 1971 hvor et byrådsmedlem kontaktede Børge Vad for at høre om muligheden for at lave en knallertbane i Hadsund, hvor de mange unge knallertkørere kunne bruge deres kræfter på en bedre måde, end at gøre gader og stræder i byen usikre for andre. Og Børge Vad var den rette mand, for siden oktober 1967 har han selv deltaget i motocrossløb, i både ind- og udland bl.a. til VM.

De to foregangsmænd gik i gang med at finde et egnet areal uden for byen, og de unge blev kontaktet for at få ideen forelagt. Alle var begejstret og de rette tilladelser og arealer blev fundet, så knallertbanen fik hjemsted på et areal ude i et industrikvarter. I december måned blev der så indkaldt til stiftende generalforsamling, hvor klubbens første love og reglement blev vedtaget, og siden har klubben og Skovmarkbanen udviklet sig til det vi kender i dag.

Børge Vad har haft en stor rolle i Dansk motocross, både med sin egen deltagelse i VM, som holdleder for det danske Motocross of Nations hold (nu MXoN) og ikke mindst med sin Butik BV Cross.

Stort tillykke med fødselsdagen Børge Vad.