Crossnyt.dk logo

Så er det slut for nu

Det har været et par hårde år for Jesper Kristensen, hvor lykkens gudinde ikke har tilsmilet os meget. Alt så ellers super fint ud til sæsonstart i 2018 som ny oprykket 2 x Danmarksmester og klar til at kæmpe med i A-klassen på 450eren.

Desværre på Frederikshavn banen styrter han over et kassehop og højre skulder går af led og et brækket bryst og nakkehvirvel til følge, ikke godt og det kostede resten af sæsonen, men heldigvis med førligheden i behold. Vi har senere fået at vide at det var meget tæt på at bryst skaden, havde kunnet lamme Jesper fra brystkassen og ned!!

Jesper kom stærkt tilbage til 2019 sæsonen og tilbage på den Yamaha 250F’er som han kendte og havde gode oplevelser på. Vendte hjem i god form fra trænings ophold i Spanien og skulle have den sidste finpudsning, da skulderen pludselig går af led af flere omgange og vi må sande at løbet er kørt, der skal en operation til før det bliver godt. Men da Jesper er i lære som automekaniker kan der ikke afses måneder væk fra skole og arbejde, så beslutningen om at stoppe mens legen er god, er taget og Jesper vil nu koncentrerer sig om sin uddannelse og så må vi se om lysten stadig er der til at vende tilbage.

Det har været en fantastisk motocross rejse for Jesper som har kørt siden han var 6 år gammel med masser af gode oplevelser, kammeratskaber og fine resultater. Vi vil gerne sige et stort TAK til alle for godt selskab, hjælp og støtte og ikke mindst til vores trofaste sponsorer som troede på os og har givet en uvurderlig hjælp, det havde simpelthen ikke været muligt at opnå det som Jesper gjorde i hans karriere. Vi ønsker alle god vind og stramt gaskabel fremad, lyder det fra Jesper, der har truffet en hård beslutning.

Sportslig hilsen fra
JK882RACING
Jesper Kristensen og Familie

78931926_1169849773220254_1429535570475876352_n.jpg