Crossnyt.dk logo

Sikke en oplevelse for Simon

Den danske Supermoto motorcykelracer Simon Vilhelmsen vinder sidste afdeling af FIM Asia Super. Det var i den grad en oplevelse for Simon, der fortæller historien her på Crossnyt.

Simon fortæller:

- Fim Asia Grand Finale, Malaysia. Jeg var så heldig at have muligheden for at deltage i FIM Asia supermoto championship 2017. Dog satte en brækket finger ved Superbiker Mettet blot 3 dage før afgang til første afdeling en stopper for dette. Dog på trods af at min finger stadigvæk mangler 8 ugers ro, valgte jeg på baggrund af lægens godkendelse, at deltage i de to sidste afdelinger at deres mesterskab, som har været kørt D 10/12 og D 15-17/12 i henholdsvis Singapore og Malaysia, fortæller Simon og forsætter.

- Singapore: Jeg landede med en flyver blot 2 dage før løbsdagen, og omskiftningen fra 7 tidszoner, og en utrolig varme, gjorde at jeg blev ramt af en rigtig slem omgang, som nok har været noget jetlag. Hvert fald havde jeg det utrolig dårligt, og al mad der kom ned, kom retur igen. Oven i det på løbsdagen får jeg sat en mere eller mindre std. Husqvarna fc450 cross cykel til rådighed, uden slipperkobling, som hverken kunne bremse, eller havde nogen form for brugbar affjedring. Jeg havde gennem dagen kæmpe problemer med at bremserne kogte, altså pludseligt ikke virkede mere, hvilket resulterede i flere styrt ud i banen for enden af langsiderne. Så det er en rigtig kort historie derfra, første heat udgik jeg, og andet heat blev aflyst grundet kraftig regn, fortæller Simon om den trælse oplevelse.

- Efter Singapore var vi alle i teamet indstillet på, at der skulle ske noget, hvis vi skulle have en god oplevelse i Malaysia, hvor finale løbet blev afholdt, og hvis teamet skulle tage sin første sejr i den Internationale klasse. Hvilket vi alle havde en stor interesse for.

- vi fik sat en anden cykel klar til mig, en standard Husqvarna FS450 supermoto, og tog ud og testede affjedring setup mv, i løbet af ugen op til finalen. Fredag var første uofficielle træninger, og det viste sig at være en helt modsat bane end, hvad vi havde testet på nogle dage i forvejen, så alt opsætning vi havde lavet, kunne vi skrotte og simpelthen starte forfra. Vi brugte hvert et pas på at ændre, og teste for at få det bedste ud af vores standard Husqvarna supermoto.

- Lørdagens kvalifikation er lavet på sådan en måde, at vi først har en tidskval, hvor det handler om at være blandt de 6 første. Derefter er der en superchrono, hvor de 6 bedst placeret i kvalifikationen skal ud igen og kæmpe om en ny hurtigst tid. Så til tidskvalen kørte jeg ud og kørte kun 6 omgange, og kørte tilbage i pit, jeg kvalede i første kvalifikation som nr. 2. Ud til superchrono, fik jeg hurtigt sat weekendens hurtigste tid, og jeg lå resten af kvalen og ventede på at blive slået, af en af de andre dygtige kørere, men min tid var heldigvis god nok, til at jeg kunne starte søndagens kvalifikation. Det var super vigtigt for mig at starte fra pole position, fordi banen er super smal og lille, så det gør det svært at overhale på banen.

- Om søndagen på løbsdagen, var det super varmt, og det var umuligt for mig at være ude i solen. Men der ventede 2x 20 min + 2 omgange, foran de mange fans. Stemningen i Asien var fantastisk, en masse flinke mennesker, som ville have autografer og billeder med mig. Første heat kommer jeg fint fra start, som den førende, men der går ikke mange omgange, før jeg rammer trippel hoppet forkert, og vælter. Kommer hurtigt op, og jeg tabte kun 1 placering. Jeg fik hurtigt kørt den tabte afstand ind til den førende igen, før endnu et styrt satte mig tilbage ned på 4. pladsen. Jeg kom op, og satte så kampen ind, en hård kamp både for min krop, der har spist alt min energi på grund af varmen, men også en hård kamp på cyklen for hurtigst muligt at få overhælet de 3 forankørende. Jeg får hurtigt hentet de første 2 kørere, som jeg også nemt kommer forbi og begynder at få hentet ind på den førende, der lige som mig lige havde været nede, hvilket gjorde det super nemt for mig at trille forbi og køre en sikker heat sejr hjem, trods 2 styrt.

- 2 heat, først fra start endnu engang, og får på første omgang allerede lavet et lille hul til resten af flokken, men endnu engang må jeg smide cyklen rundt i svinget mellem de to jordsektioner, da svinget er utrolig glad pga. sand fra første jordsektion. Jeg ryger ned som nr. 5, og bruger bare for lang tid på at køre omkring de forankørende, selv om jeg kører de hurtigste tider. Desværre efter 10 omgange altså ikke engang halvvejs inde i løbet, mister jeg min bagbremse, så alt indbremsning, og kontrol af sliding forgår med motorbrems, trods det kører jeg mig op som 2’er, men kikser et sving grundet det lave gear, jeg må ned i for at få nok motorbrems til at lave den naturlige slide ind i svinget, hvilket gør at når jeg åbner op for gassen så powerslider min cykel en halv omgang, og jeg op ind over dæk barrieren, og tabte en placering, så jeg endnu engang må køre mig op fra en 3. plads. Stadig uden en bagbremse gjorde det svært at presse cyklen til det maksimale. Jeg får overhalet 2. pladsen igen, og jeg fokusere derefter bare på at køre cyklen i mål, da det sikre mig den samlede sejr, fortæller en glad Simon.

- Løbet var vel organiseret, og en kæmpe oplevelse at køre med 9 forskellige nationer, og at jeg kunne vinde over dem, trods jeg kører på en standard cykel, og det var første gang tilbage på cyklen efter at have min hånd i gips grundet min brækket finger. Der var til løbet en stor stemning fra de mange fans der var at kigge, og alle var nede forbi Husqvarna shoppen, da jeg i pausen var nede og skrive autografer, på hjelme, tøj, autografkort mv. og vi fik taget en masse gode billeder sammen med fans. Jeg havde ikke regnet med at jeg kunne præstere det, jeg gjorde med de ting, jeg har haft og kæmpe med, men Team Racetech Husqvarna gjorde et super arbejde, og sørgede for at vi fik rettet alle problemer.

- Når jeg sidder her og tænker over. at jeg væltede 3 gange, og måtte ud over dæk barrieren, så er jeg rigtig tilfreds med min præstation, og jeg ser frem til at komme tilbage næste år, og gå efter den samlede sejr i FIM Asia Supermoto Championship serien. Når det er sagt, så er de andre kørere utrolig dygtige kørere, og det var bestemt ikke noget. jeg kom nemt til. Jeg har mødt mange nye mennesker som alle er super interesserede i mig, og det har givet mig mange muligheder fremadrettet med firmaer. som vil indgå et samarbejde, så det ser jeg rigtig meget frem til.

- Jeg er sikker på at denne tur har givet mig mere med hjem i bagagen end jeg regner med. Nu skal jeg hjem, og have min finger i en skinne, de næste 8 uger, grundet 2 sener til at styre fingeren er flået over, og kræver tid til at hele, men jeg er glad, for at jeg måtte trække den lidt, så jeg kunne køre dette løb, fortæller Simon der skal køre for tysk team i år.

- I år vil jeg som i 17 køre for mit tyske team MH Racing i det internationale tyske mesterskab, jeg vil også være til start til S1GP løbs serien som i år er en EM serie i stedet for en VM serie som sidste år. Med henblik på Asia delen, så skal jeg allerede i Marts til Taiwan, og lave et opvisningsløb, og ud at besøge nogle fabrikker som gerne vil vise mig rundt. Derover håber jeg, at jeg kan stille til start til hele serien næste år, i FIM Asia Supermoto Championship, slutter Simon.


Sikke en oplevelse for Simon