Crossnyt.dk logo

Sjette omgang DM i fuld formation! - Kaduuz Racing

Sommer er blevet til sensommer, vejret har taget et svung til det mere koksgrå i betrækket, og årets DM skal afgøres! Det betyder at alle mænd og mus rykker vestpå, til banen i Korskro, hvor næstsidste slag skal stå på søndag. Og Kaduuz Racing stæser med, denne gang i stærkeste formation!
Rasmus Johansen skal forsøge at holde momentum i MX1-klassen. Han indtager fjerdepladsen i tabellen, inden de to sidste afdelinger, og håber på at kunne holde fast i top 5! Banen i Esbjerg ligger fint til ham, selvom han dog håbede at kunne slippe for de 30 grader, som vi havde der sidste år! Og det ser ud som om han får sit ønske opfyldt! Alt kan stadig ske, og med lidt held på sin side, så kunne det måske blive til mere for Rasmus!
Mads Rasmussen er stadig i spil til en potentiel top 10 i MX2-klassen - til trods for en skade midt på sæsonen! Da feltet var på Mors i sidste weekend var han flyvende, og det håber vi han tager med sig til Esbjerg! Han har før vist farten i sandet, og med lidt held, så kunne det godt blive en rigtig spændende afdeling for Mads! Vi hepper i hvert fald hele vejen!
Og så til en længe ventet A-DM debut! For Jonas Stub er klar til sit første A-DM, når feltet tørner ud i Esbjerg. Efter flere internationale stints i Tyskland, har han god løbsform på cyklen, efter at være vendt tilbage fra en brækket overarm - selvom han stadig bare er med for at lære - ikke mindst fordi han kører på sin 125cc imod de større maskiner i MX2-klassen! Vi glæder os bare til at have ham på banen!
Kaduuz Racing er klar til at give den hele armen, og stå imod vestenvinden, når banen i Korskro tager imod! Næstsidste omgang DM er næsten over os, og vi glæder os til årets anden afdeling, hvor publikum må være på pletten igen!
Vi håber at se så mange som muligt!